Budskaber fra Det Åndelige Dyrerige

Jeg har stærke forbindelser til de åndelige dele af dyrerigerne, og jeg er blevet bedt om at tilbyde individuelle kanaliseringer fra dyrene til de mennesker, som kunne ønske det. Dyrenes sprog er følelser – eller følelsesmæssig energi, og når du skal modtage deres beskeder, skal du derfor MÆRKE dem og ikke blot høre eller læse dem. Når du har følt den energi som de sender til dig, vil du efterfølgende typisk have mulighed for at forstå den. Det kan ske med det samme eller lang tid efter. Men det vigtigste er ikke at forstå dyrenes energi, det vigtigste er at mærke den energi de tilbyder.

For at føle den energi som dyrene sender, skal du bruge din krop – ikke dit hoved. Hvis du har svært ved at stoppe med at tænke, kan det hjælpe at tage dybe vejrtrækninger. Det er vigtigt at du skaber et rum for dig selv hvor du kan modtage beskeden.  Rummet skal forstås som et fysisk sted hvor du ikke vil blive forstyrret og hvor du kan sætte dig og falde til ro inden du downloader deres energi. Det er godt at bruge meditations- eller mindfulness teknikker til at få krop og sind i ro.

For at jeg kan hente beskeden til dig, skal du sende mig nogle oplysninger. Du skal formulere et hovedspørgsmål og eventuelt nogle uddybende spørgsmål eller kommentarer. Spørgsmålet skal være relateret til nogle følelsesmæssige udfordringer du har, men da de fleste udfordringer vi har, gerne er opbygget af en eller anden form for følelsesmæssig energi, vil dit spørgsmål kunne være bredt relateret.

Vær opmærksom på, at du ikke vil modtage et logisk svar. Du vil modtage nogle forklaringer og beskrivelser fra dyrene, og så skal du sætte dig ned og skabe kontakten til dyret ud fra denne beskrivelse.  Der vil være kræfter og styrke i den energi som dyrene tilbyder dig, og den vil stimulere nogle af dine egne indre energier, så du vil øge din styrke til at klare de udfordringer, som du søger hjælp til.

Send dit spørgsmål til lone-hjorth@mail.dk  Jeg kontakter dig hvis jeg har brug for flere oplysninger, ellers vil du modtage svar efter et par dage. Svaret kommer i form af en lyd fil. Jeg har modtaget en kollektiv besked fra Det Åndelige Dyrerige og du kan lytte til denne først, for at få et indtryk af hvilke beskeder som kommer igennem.

Hør lydfilen HER:

Køb ydelsen HER

Lukket for kommentarer.