
Indhold
Hvorfor vågner nogen mennesker før andre / ren tænkning
Helte bliver skurke og skurke bliver helte – og formålet med tilgivelse
Vi er ren energi – men hvilken energi
Intuition i forhold til vurdering af kildemateriale
Budskaber fra det åndelige dyrerige (5D)
Der kommer en dag (del 2)
Som jeg skrev i et tidligere opslag, så kommer der en dag i den nære fremtid, hvor folk vil begynde at tale om en masse emner, som de ikke henfører til den kamp, som jeg og andre har kæmpet på Facebook. I opslaget fra 20/11 2025 skrev jeg om alle de opvågningsemner, jeg selv havde skrevet opslag om igennem de sidste 5-6 år. I dette opslag vil jeg opridse nogle af de andre emner, jeg også har skrevet opslag om, men som handler mere om at se tingene fra et større perspektiv og derigennem få indblik i det højere formål med alt det, som foregår i disse år.
4D/5D
Jeg har skrevet mange opslag om begreberne ’tæthedsgrader’ og ’dimensioner’. For sagen er, at jorden og dens energi er på vej fra et liv i 3D/3. tæthedsgrad til et liv i 5D/5. tæthedsgrad, og vi beboere er med på rejsen. Jordens energi skal derfor opgraderes, og det skal vores indre energi også. Man kan sige meget om denne proces, men grundlæggende er det en hård og krævende fysisk opgave. Kroppen bliver meget belastet og skal renses meget for at komme op og vibrere højere. Den skal renses fysisk – men dens følelser og tanker skal også renses og opgraderes. Det er selvfølgeligt heller ikke nemt, og mange må igennem svære kampe med forløsning af gamle låste følelser og traumer.
Jeg har forsøgt at skabe begreber, så rejsen imod 5D bliver mere jordnær og håndgribelig at have med at gøre. Det handler om, at man kan betragte rejsen fra et liv i 3D til et liv i 5D som at, vores liv tilføjes to nye dimensioner.
Den ene dimension – den 4. dimension – er energierne. Når man udvider sit 3D liv med den ekstra 4. dimension, så skal man opfatte de usynlige energier som lige så virkelige, som alt andet i den fysiske dimension. Følelser og tanker er en del af de usynlige energier, men det handler også om stemninger, humør, udstråling, nonverbalt sprog mv.
Når man udvider sit liv med endnu en dimension – den 5. dimension – så opfatter man alle de væsener, som findes omkring og over os, som ikke er i fysisk inkarnation, som noget virkeligt. Man forstår, at man er omringet af engle, andre sjæle og mange andre åndelige væsener, som gerne vil hjælpe og støtte.
Hvorfor vågner nogen mennesker før andre / ren tænkning
Jeg har skrevet opslag om, hvordan jeg med glæde har betragtet de sidste 5-6 år, som en bekræftelse på mine mangeårige beskrivelser af følelses- og tankemæssige energier. Jeg skriver – blandt andet i min ’Teori om Livets Formål’ – hvor vigtige følelserne er og, hvordan det både er dem, der styrer vores liv, men også er dem, som er hele formålet med oplevelsen af et liv på jorden.
Det, som jeg argumenterer for i forhold til de sidste 5-6 år, det er, at livet ikke er logisk. Vi opdrages til, at det er den logiske videnskab, som kan forklare verdens og menneskers eksistens. Og vi skal gå i skole og få forklaret en masse viden via ord og bøger for, at vi kan forstå verdens og menneskers eksistens. Men verden fungerer slet ikke efter disse logiske principper, for hvis den gjorde, så ville jeg kunne sige følgende, som jeg har sagt mange gange før, og så ville folk forstå, hvad jeg mente.
Det jeg ville sige var, at den virus, som landet blev lukket ned med i marts 2020, ikke var videnskabeligt dokumenteret og, at landet derfor ikke blev lukket ned efter videnskabelige principper. Jeg kunne fortsætte med at forklare, at det, som blev kaldt coronavaccinen, ikke var en vaccine i almindelig videnskabelig forstand – men derimod var et helt uprøvet nyt bio-værktøj. Jeg kunne fortsætte med mange andre videnskabelige beviser, men jeg stopper her. For lige gyldigt, hvor mange videnskabelige beviser jeg kunne fremvise, så lyttede folk jo ikke. Og de gjorde de ikke af mange forskellige årsager – men alle disse årsager var forankret i de følelsesmæssige energier.
Når nogen vågnede før andre, så skyldes det i stor udstræk, at deres følelser – typisk frygt for sygdom, autoriteter og udskamning – ikke blokerede for deres evne til at tænke rent. Altså evnen til at tænke helt logisk. For sagen er, at når man har stærkt aktiverede følelser, så kan hjernen ikke tænke rent. Og det vil man meget hurtigt kunne se, hvis man gennemgår, hvad folk er hoppet på i de sidste 6 år – men man kan først se det, når man kan tænke rent.
Når de efterhånden sovende får bearbejdet/transformeret deres frygt, så begynder de at tænke rent. Og det kan vi se på flere områder i øjeblikket, hvor mange er ved at vågne op for, at Mette F. ikke er ude på at redde deres liv, som hun ellers gerne vil give opfattelsen af.
Helte bliver skurke og skurke bliver helte – og formålet med tilgivelse
Jeg føler, at mange vågne er klar til at tilgive, hvad det er sket i de sidste 5 år og komme i gang med et nye liv. Men er de sovende, som rejste helt anderledes igennem de disse 5 år, klar til at tilgive? Er dem, som ikke vågnede først, klar til at anerkende dem, som vågnede først? Og hvad så når alle er vågne – hvordan bliver hierarkiet så?
Jeg har skrevet mange opslag, hvor jeg opfordrer folk til at tænke over tiden efter disclosure. Altså tiden, hvor forhænget for alvor bliver trukket fra, og sandhederne bliver præsenteret fra officielt hold. For man kan sige
- At mange af dem, som var anset for at være småtossede og som blev udskammet, så noget rigtigt. De er gået fra at være skurke, som modarbejdede at holde smitteantallet nede og modsagde autoriterne – til at være helte, som så igennem løgnene og gik forrest i frihedskampen.
- Andre rettede sig efter myndighedernes råd og ansås for at være helte ved at spritte, bære masker og bliver vaxxet og boostet – de vil efter disclosure ikke være de samme helte mere og måske være mere skurketyper.
- Det er også folk, som har arbejdet årevis med alternativ behandling, clairvoyance mv. men som af samfundet er blevet holdt nede, set som kvaksalveri og ikke er blevet anerkendt som seriøse erhverv.
- I stedet er vi alle blevet fyldt med viden om, at videnskaben indenfor medicin er de seriøse erhverv og har reddet verden igennem corona og vil gøre det i fremtiden også.
Her vil tingene jo også blive vendt på hovedet. For når vi lever i 5D, så ved man, at alle de clairvoyante faktisk talte med levende væsener. Og når vi lever i 4D, så ved man, at vores krop er et energisystem, og det er dette system, som mange alternative behandler arbejder med, så det helbredelsen sker indefra.
Så hvad vil der mon ske, når det hele vendes på hovedet? På længere sig vil det blive super godt, men vi står overfor en periode, med rod og forvirring i de menneskelige kulturelle hierarkier.
Vi er ren energi – men hvilken energi
Den mest grundlæggende lærdom i alt det, som jeg har skrevet og lavet film om, er forståelsen af, at vi alle er et energilegeme med tre typer energi, som har taget ophold i den fysiske materie/krop for så længe, denne inkarnation varer. De tre typer energi er vores æteriske/fysiske energi, vores følelsesmæssige/astrale energier og vores tankemæssige/mentale energier.
Inde i vores hjerteområde er vores sjæl forbundet med en ’tråd’, som går op til de højere dimensioner. Heroppe har vi flere dele af vores energilegeme, men de er udenfor vores dagsbevidstheds rækkevidde, og derfor noget, jeg ikke bruger så mange kræfter på at undervise i. Min tilgang til forståelsen af vores indre energier er, at vi skal lære at mærke dem, forholde os til dem og bruge dem i vores praktiske liv. Og det kan man ikke med energierne oppe i de højere energilegemer, og det er faktisk heller ikke meningen, at vi skal. Når vi overhovedet rejste ned i en fysisk krop i 3D, er det for at leve og opleve livet i denne dimension. Derfor er der ingen grund til at bruge ret mange kræfter på de dele af vores samlede energilegeme, som er oppe i de højere åndelige lag.
Hvorfor er vi på jorden
Det er vigtigt at kende til strukturen i sit indre energilegeme af to hovedårsager. Den ene er forståelsen af, at grunden til, at vi er på jorden skyldes, at vi ønsker at opleve FØLELSEN af de ting, vi oplever. Vi ønsker ikke at se tingene beskrevet i en bog eller på en Tv-skærm. Vi ønsker at kaste os ind i det selv og mærke på krop og sjæl, hvordan livet på jorden føles. Derfor rejser vi som sjæl gang på gang ned i en fysisk krop på jorden for at indsamle oplevelser og erfaring.
Den anden grund til, at vi er på jorden, det er, at vi er på en uddannelsesrejse. Hver eneste sjæl har et formål med de ting, som sjælen ønsker at prøve på jorden. Og når alle disse oplevelser samles sammen, så bliver det til i livslæringsforløb, som udgør sjælens udviklingsvej. Så fra det højere åndelige perspektiv, så har vi guider og mestrer, som står for at undervise og teste os. Når vi består tests, så kan vi nå til tidspunkt, hvor vi tager ’indvielser’, som svarer til en slags eksamensbeviser, som dokumenterer, hvilket udviklingsniveau, vi som sjæl er nået til. Dette niveau er afspejlet i sjælens vibrationsniveau. Men ikke bare ved én energis vibration, men ved hele vores store og meget mangfoldige energilegeme i de højere dimensioner. Hvert område vil have sine egne farver og former, som er baseret på de astrale energier, som blev implementeret, da vi prøvede at mærke og føle nogle ting på vores jordiske rejser. Og hver af disse områder har deres helt egen sammensætning af farver, former og vibrationstype- og niveau – som tilsammen udgør præcis, hvem vi er som sjæl.
Udfordringernes hierarki
De prøvelser, som vi gennemgår på sjælens udviklingsrejse, er ikke noget hypotetiske gåder oppe i himlen. De er de ganske almindelige udfordringer, som vi oplever i vores hverdag. Det er problemerne med ægtefællen, på jobbet, med sundheden, med nydelsen og alt andet, som kan udfordre os. For nydelser kan bestemt også udfordre, når de overdrives eller kommer til at styre vores liv.
Det er altså ikke sådan, at vi lever et liv, samler det sammen og kommer til MUS samtale, når livet er ovre. Der er masser af evaluering i efterlivet, men der er lige så meget evaluering i løbet af livet. Er man kvik til at klare sine udfordringer, så får man lidt flere oven i hatten. Er man mere træg, så kan nogle udfordringer blive skubbet til et senere liv. Men det er egentlig heller ikke noget, som man behøver at have ret meget fokus på. Man kan bare nøjes med at have fokus på de ting i livet, som giver udfordringer og så finde den bedste måde at løse dem på.
For at nævne et eksempel, jeg selv havde i 2020, så var det prøvelserne med corona-maskerne. Jeg ville på ingen måde iføre mig en maske, og hver gang jeg gik ind i en butik, så skulle jeg derfor forklare, at jeg var fritaget. Og herigennem fik jeg mange forskellige former for udfordringer og modstand, men det jeg måtte mobilisere, var jo modet til at blive ved. Der kunne være situationer, som var meget stressende, andre gjorde mig vred og nogen gjorde mig usikker. Alle oplevelserne var følelser, der blev aktiveret. Jeg tænkte også tanker, for jeg var jo i min gode ret til at blive fritaget – så de logiske tanker var jo egentlig på plads. Det var stressen, vreden og usikkerheden, som var det udfordrende.
Når vores følelser aktiveres på denne måde, så sker der en transformationsproces, som er kernen i både at overkomme udfordringer, få dem til at forsvinde på længere sigt – og fra et højere perspektiv, gennemføre sjælens prøvelser på jorden. Jeg har skrevet om transformationsprocessen mange gange på min hjemmeside.
Intuition i forhold til vurdering af kildemateriale
Den forbindelse, som sjælen har til vores energilegeme, det er også en kommunikationskanal. Den er både forbundet til hjernen og til hjertet og herigennem flyder vores intuitive fornemmelser. I starten af opvågningen i 2020, var der ikke ret mange håndgribelige beviser på, at corona var en løgn. Det var derfor primært vores intuitive fornemmelser, som mange af os rettede os efter. Vi gik efter, hvad som føltes rigtigt og afviste, hvad som føltes forkert.
Når man følger sin intuition og rejser med Alice ned i Kaninhullet – som man siger – så sker der på et tidspunkt noget pudsigt. Når man har overvundet al den følelsesmæssige modstand, så ser man pludselig verden på en helt ny måde. Man ser ’Kampen om USA’ på TV2News og får kun øje på, hvor opsatte de er overfor at fremstille Trump i et dårligt lys. Man ser, hvordan det pludselig virker himmelråbende mystisk, at ingen myndigheder vil tale om, at vaccinen aldrig levede op til de løfter, som blev stillet borgerne i udsigt. Man ser pludseligt fordægtheden meget tydeligt, når der kommer klare beviser frem for vaccinernes bivirkninger, og alt pludseligt gemmes væk og ties ihjel.
Evnen til at tro på det, man føler i sit indre via sin intuitive kanal – selvom, at det ikke stemmer overens med, hvad man hører i det ydre – det er både en prøvelse for sjælen, men det er også en generel åbning af forbindelsen imellem sjælen og det, som kaldes personligheden. Man går fra at være et ubevidst menneske, som bare lader sig flyde med af livet – til at være en aktiv sjæl, der tager bevidste valg.
Kommunikation i fremtiden
Jeg har skrevet meget om, hvordan vi i fremtiden både vil benytte os af mental nonverbal kommunikation, men jeg har skrevet endnu mere om, hvad man kan, når man lærer følelsesmæssig nonverbal kommunikation.
Vores fremtid med dyrene
Jeg har skrevet langt færre opslag om dyr, end jeg egentlig har haft lyst til. Men verden er simpelthen ikke klar endnu til at tage hul på det fremtidige forhold, som skal opstå imellem dyr og mennesker. Jeg startede allerede på dette arbejde for godt 17 år siden, og jeg var meget optimistisk dengang. Men jeg måtte sande igennem årene, at verden ikke var klar. De sidste 5-6 år har dog givet verden et enormt skub i den rigtige retning. Og vi er nu langt tættere på at kunne tage fat på det nye forhold til dyrene, end vi var før 2020.
Det handler delvis om, at dyr kommunikerer via de følelsesmæssige energier, og vi skal derfor lære at kommunikere følelsesmæssigt før, at der kommer skub i tingene. Men det handler også om, at dyrs evner faktisk også er lagret i deres følelsesmæssige energier. Som eksempel kan nævnes katte, som har deres følelsesmæssig trang til selvstændighed, som et kendetegn. Hundene har deres følelsesmæssige loyalitet, som deres kendetegn og hestene har deres overnaturlige evner til at se dybt ind i menneskers følelser på en måde, som vi slet ikke er i stand til at forstå omfanget af endnu.
En af de ting, som også mangler før, at vi kan tage fat på fremtiden – det er vores forhold til produktionsdyr. Når man inkarnerer ned på jorden, så inkarnerer man ned i Moder Jord/Gaias ’materiale’. Det hænger sammen som en helhed, og derfor hænger mennesker sammen med både hinanden, hunde, katte, heste, grise, køer og alle andre dyr, planter og mineraler på jorden. Når vi behandler produktionsdyr på måden, hvorpå det sker nu, så torturerer vi ’helheden’. Og det går ikke i fremtiden.
Penges betydning
Jeg har flere gange skrevet opslag, hvor jeg har opfordret folk til at forestille sig, at de har vundet 20 mio. i Lotto og så spurgt dem, hvad de ville gøre. Mange ville give penge til godgørende formål mv. – men sagen er, at de skal forestille sig, at alle mennesker vinder samme beløb i Lotto samtidigt. Hvad vil man så gøre og, hvordan tror man så, at verden vil forme sig?
For sagen er, at vi i fremtiden vil leve i generel overflod af ressourcer, og penge vil få en helt ny betydning og være langt, langt mindre dominerende, end de er nu. Det er en god øvelse at tænke efter, hvordan man så vil gebærde sig i verden. Karmaloven vil jo bestå og alle reglerne om, at det man sender ud, det får man igen – det vil jo også bestå.
Hvis man tager pengene ud af ligningen, så vil det der er tilbage, være ren energi. Energi er ressourcer på samme måde som penge. Og energien skal vi lære at administrere helt på samme måde, som vi har skulle lære at administrere vores penge i det gamle liv.
Teknologi og bevidsthed
Vi vil få de vildeste nye energier i fremtiden og nogle af dem, skal styres af vores bevidsthed. Men bevidstheden er mange ting, som du kan læse om i min teori om livets formål. Og for at kunne bruge de nye teknologier, så skal man lære at styre både sin bevidsthed og sine energier i fremtiden. Derfor tilbød jeg nedenstående to produkter gratis (donationsmulighed) for nogle år tilbage.
Spirituelt udviklingsprogram
Det ene produkt handlede om et spirituelt udviklingsprogram, hvor jeg faciliterede deltagerne igennem et forløb med forskellige typer meditationsøvelser, som skulle lære dem at få kontakt med deres indre energier.
Budskaber fra det åndelige dyrerige (5D)
Det andet produkt handlede om, at jeg tilbød kanaliseringer fra Det Åndelige Dyrerige. For der lever dyr i de højere åndelige dimensioner, som ikke er i fysisk inkarnation, og som er meget avanceret i deres syn på følelser. De er grundlæggende eksperter i astral energi på et meget højt niveau og via disse kanaliseringer, skabtes både energikanaler, så der flød energier fra de høje dimensioner ned til deltagerne. Men der kom også billeder og informationer med, så deltagerne selv kunne fortsætte med at forbinde sig til de åndelige dyr og hente endnu mere energi og information ned til deres indre.
Astrologi
Jeg vil slutte af med emnet astrologi, som er et emne, jeg har skrevet rigtig mange opslag om. Astrologi er en meget gammel videnskab og den er tusindvis af år ældre end vores nuværende naturvidenskab.
Der findes en teoretisk viden om, hvordan man kan aflæse sig selv, sin personlighed, sine sjælsegenskaber, sine udfordringer mv. i stjerner. Men astrologi er også en bro til energiforståelse generelt. Noget du blandt andet kan høre og læse mere om de astrologipodcasts (Astrologi set fra to sider), som jeg har lavet med min mand.