Programmer

Træningsprogram for spirituel og åndelig udvikling

Tidsforløb:

Programmet løber over 6 faser af ca. en uge ad gangen, men du har mulighed for at strække det længere ud, hvis du ikke har haft mulighed for at gennemføre træningen. Det er dog mest hensigtsmæssigt, hvis du holder dig indenfor tidsrammen for selvdisciplin, er en af de vigtigste elementer i træningsprogrammet.

Pris:

Det er helt frivilligt om du vil betale, hvor meget du vil betale og hvornår du vil betale. Du skal bare kun betale bagudrettet for noget du føler, at du har fået og ikke forudbetale for vejledning/øvelser, du endnu ikke har fået. Jeg har ingen krav og ingen forventninger. (mobilepay 20601558)

Formålet med programmet:

Hensigten med programmet er at hjælpe dig til at:

  • Øge dit bevidsthedsniveau
  • Udvikle din kropskontakt og lære at forstå, hvad kroppen ’siger’
  • Lære at fornemme dine indre energier, og senere ydre energier
  • Udvikle din intuitive kontakt til planter, dyr og alt andet levende
  • Etablere en forbindelse til dine åndelige guider.
  • Forstå mere om synkronisitet
  • Øge evnen til energimæssig kommunikation, sensitivitet og empati
  • Skabe indre ro

Alle de nævnte ting opnår man ikke på 6 uger. Det er helt umuligt. Men programmet vil hjælpe dig til at tage skridt på vejen mod en eller flere af de nævnte punkter. Alle mennesker befinder sig på forskellige steder i deres udvikling, og det er derfor ikke muligt at forudsige udfaldet af at gennemføre programmet. Det er bedst ikke at have nogen som helst forventninger og så bare lade sig overraske over, hvad som kommer.

Desuden vil der være nogen, som har meget meditationstræning og nogen som slet ingen træning har. Dette er meget afgørende for, hvordan programmet vil forløbe. Men alle kan være med. Der kræves ingen forudsætninger for at bruge programmet – kun lyst og mod på at prøve noget nyt.

Programmet er sammensat af øvelser, som jeg har indtalt og øvelser du får på skrift, som du skal gennemføre alene. Der vil også være øvelser, som skal gennemføres i stilhed. Indholdet af øvelserne er selvfølgeligt vigtigt i sig selv, men det vigtigste er, at disciplineret gennemføre øvelserne gang på gang. Det er ved gentagne repetitioner, at resultaterne viser sig.

Det, som programmet skal hjælpe dig med at udvikle, det er ikke noget ’du skal vide’. Det er ikke logisk læring om, hvordan man gør noget. Det er disciplineret træning af forskellige typer meditationer, som derefter vil hjælpe dig til at udvikle nye sider/egenskaber af dig selv, som du ikke på forhånd kan se, hvad handler om.

Men husk, at tålmodighed er en afgørende faktor for, om du kan lykkes med at finde de nye ting i dit indre og dermed tage skridt i din spirituelle og åndelige udvikling.

Programmet

Programmet omfatter seks faser. Fra start får du udleveret den første uges øvelser og når du har gennemført dem, skriver du mig en besked, hvor du fortæller kort om dine erfaringer med programmet. Herefter sender jeg dig nogle kommentarer og den efterfølgendes uges program. Og sådan fortsætter det igennem alle seks faser.

Bemærk at det måske ikke altid er muligt at svare for mig lige efter, at ud har sendt din besked til mig. I så fald skal du bare fortsætte med at lave ugens øvelser, indtil du hører fra mig.

Programmet omfatter typisk en morgen/formiddagsmeditation på 10-15 minutter og en eftermiddags/aften meditation også på 10-15 minutter, men længden af meditationerne kan variere.

Om formiddagen laver du øvelser, som fokuserer på at øge din kropskontakt. Først intensivt på den nederste del af din krop og derefter op og omfattende flere dele af din krop.

Om eftermiddagen skal du igennem et forløb, som blandt andet omfatter kontakt til de tre typer energi i din krop og rejser i dit indre med forskellige fokuspunkter.

I programmet er i alt 3 semestre af 6 uger pr. semester.

Et billede, der indeholder vand, natur, bjerg, udendørs

Automatisk genereret beskrivelse

Speed-program for spirituel og åndelig udvikling

Tidsforløb:

Programmet løber over 3 faser af 5 dage ad gangen. Når du har gennemført de første 5 dages øvelser, så holde et par dages pause, skriv til mig og så sender jeg programmet for fase 2 til dig.

Formålet med programmet

Formålet med dette komprimerede forløb, det er at nå personer, som har svært ved at komme i gang med et seks ugers forløb, men som gerne vil have en smagsprøve på, hvad spirituel udvikling går ud på.

Spirituel udvikling skal forstås ved, at vi alle har en større del af os selv, end de fleste går og er opmærksomme på i hverdagen. Vi er en personlighed i en fysisk krop, men grundlaget for, at denne krop eksisterer, det er vores energikrop og vores sjælsforbindelse.

I dette program skal du gennemføre nogle øvelser, som bringer dig rundt i de forskellige rum/kanaler du har i dig. Du har tre rum i dig, hvor du har tre typer energi. Du kender disse rum som dine tanker, dine følelser og din krop. Og programmet giver dig en smagsprøve på, hvordan du kan få fornemmelse af disse tre dele af dig selv. Når man har god kontakt til de tre typer energi, får man mulighed for selv at vælge hvilket rum man være opholde sig i og, hvorfra man vil afsende sine budskaber/ord fra. I praksis vil mange opfatte dette som, at man bliver i stand til at tale og handle fra hjertet og ikke fra hjernen.

Du kender de tre områder i dig selv, det vil du opdage. Men du er sikkert ikke klar over, at man kan træne sig op til at flytte sig selv/sin bevidsthed fra det ene område til det andet. Og når man gør det, så udvider man sit liv med mange dimensioner.

Pris:

Det er helt frivilligt om du vil betale, hvor meget du vil betale og hvornår du vil betale. Du skal bare kun betale bagudrettet for noget du føler, at du har fået og ikke forudbetale for vejledning/øvelser, du endnu ikke har fået. Jeg har ingen krav og ingen forventninger. (mobilepay 20601558)

Lukket for kommentarer.