DET NYE ’HIERARKI’

I mine opslag bruger jeg ofte udtrykket, at fortidens helte vil blive til fremtidens skurke og, at fremtidens tjekkede vil være fortidens kiksede. I dette opslag vil jeg uddybe, hvad jeg mener med dette udtryk. Det bliver slået op som blogindlæg på min hjemmeside, så jeg senere kan linke til det, når jeg bruger udtrykket i mine opslag.

For det er nemlig ret vigtigt at forstå, hvad dette udtryk går ud på for, at man kan forstå strukturen i det hierarki, som vil begynde at opstå – og, som vil være den struktur, der bærer vores fremtidige samfund.

Grundlæggende refererer udtrykket til niveau i energifrekvenserne. Vi skal nu starte et liv i 4D og 5D, og vi kommer fra et liv i 3D. 3D fungerer efter det gamle hierarkis principper og 4/5D fungerer efter det nye hierarkis principper.

Jeg kan godt lide analogien, der ligger i scenen i en Harry Potter film, hvor han ankommer til Hogsmeade Banegård og skal sætte sig op i hestevognene, der kører uden heste foran vognene. Det vil sige, det tror han lige indtil, at han et år ankommer, hvor han kan se sorte

heste/thestraler foran vognene. Og hvem mon af skolens elever havde troet, at der på det tidspunkt skulle opstå et bånd imellem Harry Potter og Luna Lovegood. Harry var en (delvis) helt og Luna var et tossehovedet. Og det er et godt billede på, hvordan fremtidens hierarkiske strukturer vil skabes.

Men tilbage til energifrekvenserne, for det er som sagt det, som det hele vil struktureres omkring. For ligesom Harry pludselig får nye evner efter sine kampe i Flammernes Pokal, så vil der dukke en masse mennesker frem, som allerede besidder disse eller andre lignende evner. Og en masse mennesker vil begynde i hurtigt eller langsomt tempo at åbne for lignende evner i sig selv.

Når man kan se noget, som andre ikke kan, så skyldes det, at i 3D har tingene en tung/tæt vibration og jo højere, man kommer op i dimensionerne, jo finere bliver vibrationerne. Så efter dette princip kan man se energiernes vibration fra en skala, der går fra lav til høj. Men jo højere op i dimensionerne man kommer, jo mere avancerede bliver energierne også. De bliver altså ikke bare finere, de bliver også mere avancerede. De får flere dimensioner så at sige.

Det hierarki, som verden har fungeret under i 3D, det svarer til laveste fællesnævner – og det svarer til den frekvens, hvor skurkene er de største specialister. Dem som kan ’snyde’ andre og tjene en masse penge, de vil ryge højt op i hierarkiet. Og de vil jo ikke føle, at de snyder nogen, for de overholder jo samfundets regler og love. Problemet er bare, at det er skurkene, som har skabt reglerne og lovene.

Parallelt med skurkenes fysiske ’helte’ handlinger, ligger der også et bagvedliggende menneskesyn i forhold til de åndelige love. For top-skurkene tror, at de kan snyde God og Universets love ved bare at fortælle folk om deres planer. Ved, at folk ved, hvad de går ind, så bliver skurkenes handlinger karmafrie. På denne måde tror de, at de kan gøre en masse ting, uden at skulle tilbagebetale karma. Og det er på sin vis delvist rigtigt – problemet er bare, at de aldrig avancerer højere op i dimensionerne. Dette menneskesyn hører til i 3D – 4/5D er anderledes.

Vi skal til at leve efter nye love – både principperne bag Common Law, men også principperne bag Universet love omkring energivibrationer. De mennesker, som har høje og avancerede energitilstande i sig, de vil blive fremtidens ‘helte’ – de mennesker, som har lave og primitive energitilstande i sig, de vil blive fremtidens ‘skurke’.

Men det skal tilføjes, at disse fremtidens skurke har alle muligheder for at blive til helte – eller med andre ord udvikle sig til at have højere vibrationsniveau i deres indre energier. De skal bare tage valget og starte deres indre udviklingsarbejde. Men de kan ikke avancere i energi/dimensionshierarkiet uden, at de laver dette hårde benarbejde. Mange skurke kom i den gamle verden meget let til penge og succes. Når man skal avancere i det energimæssige system, så sker det ’organisk’ ved, at man vokser sig frem. Det svarer til den smukkeste rose, du kan se i haven – den springer ikke fra et lille knopskud til en rose i fuldt flor. En lille bøgespire kan ikke pludseligt springe til at blive et stort bøgetræ. Det må VOKSE sig stort, ligesom rosen må vokse sig stor og smuk. Sådan gælder det også os mennesker i vores indre energisystem.

Men jeg kan også give et eksempel på et lidt mere lavpraktisk niveau, og det handler om, at der er nogle friske marketingsfolk, som har lavet nogle former for kurser til selvstændige alternative behandlere af forskellige slags. Marketingsfolkene har lært behandlerne de principper, som længe har fungeret på LinkedIn – nemlig, at det gælder om at skabe sig et stort netværk for at sælge sine produkter/ydelser. Pludselig ser alle disse behandlere potentielle folk på Facebook, som de er overbevist om har våde drømme om præcis det tilbud, de kan tilbyde. Derfor tilføjer de en masse venner uden egentlig at være interesseret i, hvad disse venner er for nogle. De skal jo bare udvide deres netværk ifølge deres markedsføringsstrategi.

Behøver jeg at uddybe, at denne tilgang hører til i 3D…. – I +4D ved man, at man tiltrækker det, som ens indre energifrekvens ’kalder’ på. Og så er der jo selvfølgelig lige det med ens livsplan/sjælskontrakt, som mange jo springer flot hen over, når de forestiller sig, hvad de kan opnå i livet, bare de tuner ind på den ’rigtige’ frekvens. Men det kan du læse om andre steder på min hjemmeside, min teori, mine bøger og i mine opslag.

Lukket for kommentarer.