For nylig stødte jeg på et opslag i mit Facebook-feed fra en ADHD-side, som fortalte om forskellige karakteristika ved ADHD, som overraskede mig meget. Flere af disse karakteristika var nemlig de samme, som bruges i HSP (særlig sensitivitet)-miljøet, og det undrede mig. Jeg troede, at ADHD-mennesker farede forvirrede rundt og havde svært ved at holde fokus – nogenlunde sådan, som Anders Morgenthaler gør i sin video af sig selv og sin diagnose. Men ifølge siden havde ADHD-mennesker altså alle mulige andre træk også.
Jeg besluttede mig derfor for at udforske endnu et af sporene nede i det kaninhul, som jeg har brugt mange timer i de sidste fem år. Det spor i kaninhullet, jeg undersøgte, var det danske sundhedssystems diagnosticeringssystem.
Det hedder ICD-10 og er udviklet af WHO, og når jeg hører om denne organisation, så begynder mine indre alarmklokker at blive meget aktive. Jeg ser for mit indre blik dels Tedros Adhanom Ghebreyesus danse i de videoer, som har været spredt ivrigt i mit miljø – men jeg ser også Bill Gates forske i myg, som han inficerer med ting og sager og spreder forskellige steder. Jeg ved ikke, om disse rygter taler sandt – men jeg har indsat et link til en video med RFK jr. i dette opslag om bl.a. Bill Gates, og RFK plejer jo at være en troværdig kilde. Og så kan du jo selv gå ind og søge videre efter informationer om den nye pandemiaftale, som Danmark har tilsluttet sig 20/5 2025 under WHO, og se, om du synes, WHO gør et godt stykke arbejde.
En masse kendte mennesker – herunder den side, jeg tidligere refererede til – har altså frivilligt ladet sig stemple med WHO’s internationale klassificering af sygdomme (ICD-10), punkt F90 for ADHD. De vælger altså at putte sig selv og alle sider af deres personlighed og sjæl ned i en kasse, som Tedros, Bill m.fl. har lavet – og disse kendte mennesker optræder altså gerne som forbilleder for, at det føles som en befrielse at endelig finde en kasse, de passer i.
Jeg fandt selv en kasse engang, som netop var HSP-kassen. Men dér, hvor Elaine Aron (som har udviklet teorien) afviger fra Tedros & co., er, at hun kalder det et personlighedstræk og ikke en diagnose. Det gør hun, fordi hendes målinger viser, at ca. 20 % af befolkningen har sensitive træk – og med så stor en repræsentation, så er det ikke en sygdom – så betragtes det som et personlighedstræk.
Du kan selv gå ind og bede et AI-program fortælle, hvilket punkt en eventuel sygdom hører under. Og inden jeg nærmer mig min afrunding og konklusion på dette opslag, så kan jeg ikke lade være med at nævne punkt F84.1 (atypisk autisme) og punkt F84.5 (Asperger) og samtidigt henvise til Telepathy Tapes. Hvis man hører fortællingerne fra forældre, lærere og andre pårørende til autister – og ikke mindst fra autisterne selv – så kan man ikke undgå at sætte spørgsmålstegn ved, om F84.1 og F84.5 er velegnede kasser og beskrivelser at putte et menneske ned i.
________________________________________
Min afrunding og konklusion på dette opslag handler om, hvad et menneske er. For det er noget, som vi alle efter min mening bør forholde os til i et eller andet omfang.
Er vi mennesker en slags biomaskine, som kun lever én gang og som kan rubriceres i kasser à la dem, danske læger bruger, når de benytter ICD-10? Hvilke udfordringer vi end har, så har WHO’s system en kasse til det – og pharmaindustrien i de fleste tilfælde en løsning.
Eller er vi mennesker noget andet?
Er vi måske en sjæl, som har levet rigtig mange liv og som i dette øjeblik er inkarneret ned i den krop, vi befinder os i lige nu? Og fordi vi har levet så mange liv, så har vores sjæl mange evner. Og når sjælen – og dermed vi som menneske – har så mange evner, kan det måske så stamme fra, at vi i tidligere liv har gået igennem mange svære udfordringer? Og kunne det måske være meningen, at vi i dette liv skal gå igennem flere udfordringer for at udvikle os som sjæl – og at vores udfordringer dermed er en naturlig del af et menneskeliv?
*****
RFK jr. om Bill Gates og Philanthrocapitalism: https://x.com/BGatesIsaPyscho/status/1925431423931949100