Jeg lavede dette opslag pÄ Facebook den 10. august 2026.
“MĂ„ jeg hĂžre jeres historie?
PĂ„ det sidste har jeg vĂŠret i nogle dialoger, som har overrasket mig. Dialogerne var med mennesker, som foregiver â og som burde vide -, hvad almindelige mennesker har vĂŠret udsat for siden 2020 og derfor ogsĂ„ burde vide, hvordan disse Ă„r har pĂ„virket disse almindelige mennesker. AltsĂ„ hvilke uhealede sĂ„r, som vi bĂŠrer pĂ„ nu.
Men jeg mÄ konstatere, at menneskerne jeg har vÊret i dialog med, ikke helt har indsigt i almindelige menneskers tilstand, og derfor overvejer jeg at samle et dokument, som beskriver folks oplevelser. Jeg fÞler selv, at der er brug for et dokument, som kan give denne indsigt. Ikke i alle detaljer, men alligevel detaljeret nok til, at man kan mÊrke fÞlelserne bag fortÊllingerne.
Det er nemlig ikke kun de fysiske hĂŠndelser, som jeg fĂžler, der er brug for at blive dokumenteret â det er FĂLELSEN af disse hĂŠndelser. Jeg vil derfor hĂžre, om du/I har lyst til at fortĂŠlle mig om en eller flere af de oplevelser fra 2020 til nu, som har gjort stĂŠrkest indtryk pĂ„ dig/jer og, som stadig sidder fast i dig/jer pĂ„ en eller anden mĂ„de.
I behĂžver ikke beskrive jeres fĂžlelser, I skal bare beskrive oplevelserne, som indeholder jeres fĂžlelser. Jeres fĂžlelsesmĂŠssige energi vil fĂžlge jeres fortĂŠlling, hvad end I beskriver fĂžlelserne med ord eller ej. Ordene i sig selv vil bĂŠre jeres fĂžlelsesmĂŠssige energi og eventuelle smerte.”
Og her er sÄ de historier, som jeg har modtaget:
Historie nr. 1
En af de ting, som fĂžltes mest overvĂŠldende, var den afvisning fra familiens side, der fandt sted til et familiearrangement efter, at corona var meldt ud til verden og vaccinerne var tilgĂŠngelige.
Alle i familien – undtagen min mand, en af sĂžnnerne og mig – blev vaccineret. Resten i familien var enten skrĂŠkslagne for at blive smittet med corana, eller sĂ„ pĂ„ os med foragt. Ingen gav hĂ„nd eller snakkede til os. Vi 3 sad i den ene ende af bordet, og to andre bĂžrn blev sat som en buffer imellem os og resten af familien.
Det var en kÊmpe skuffelse at se et af mine bÞrn tage sin nye families parti og vende os den kolde skulder. Nogle mennesker ville i starten snakke med mig om farlighed, smitte og vaccineeffekt, men nogle gik efterfÞlgende bag ryggen pÄ mig og blev vaccineret uden at ville snakke mere om det.
Jeg mistede ogsĂ„ mange venner og havde pĂ„ det tidspunkt 3 smĂ„ virksomheder – en alternativ klinik, en kunstnervirksomhed og et B&B. Alle lukkede ned pĂ„ et splitsekund. Vi valgte at sĂŠlge vores huse i Danmark og i Spanien og kĂžbte et kolonihavehus, hvor vi flyttede ind. Jeg meldte mig ud af A-kasse, fagforening, Folkekirken og solgte alt mit guld, og havde ikke lyst at vĂŠre en del af vores samfund mere, og jeg planlagde at ville leve afkoblet fra samfundet af de midler, som salget indbragte.
Den vrede, jeg fĂžlte mod verden og alle mennesker, var ved at ĂŠde mig op. Forholdet til familien bliver aldrig det samme igen, og nok heller ikke til min mand. Han ser slet ikke forlĂžbet, som jeg gĂžr, og vi kan derfor ikke snakke om, hvor dybt disse oplevelser har sat sine spor. Det er en meget ensom fĂžlelse. (2026.08.10)
*************************************************************************************
Historie nr. 2
Jeg mĂŠrker, at jeg grundlĂŠggende har fĂ„et en mistillid til andre mennesker. Jeg stoler simpelthen ikke pĂ„ det, jeg hĂžrer. Det kan vĂŠre hele systemet, med kommune, banker, lĂŠgeverdenen mv. â ja, nĂŠrmest alt.
Da der blev sagt, hvor vigtigt det var at rette ind og stole pÄ alt hvad myndighederne sagde inklusive tests, mundbind, vaccine, der blev jeg klar over, at den frie vilje, nÊrmest var umulig at have. Da sneg det sig ind, at det var sÄ retorisk, der var ingen medfÞlelse og empati for borgerne. Jeg gik nÊrmest i baglÄs over at skulle testes for at komme til julefrokost og, at vi ikke mÄtte samles i fÊllesskaber og hobbyer.
Jeg kan jo nu se, det hele var planlagt for splittelse, frygt og angst.
Jeg er blevet endnu mere enspĂŠnder, og har nĂŠrmest ikke lyst til fĂŠllesskaber mere.
(2026.08.10)
**************************************************************************************
Historie nr. 3
Jeg var i situation med en dÞende ÊgtefÊlle, og jeg var tvunget til at blive testet for at mÄtte besÞge ham pÄ hospitalet. Ja, jeg var vred. Det var i juni mÄned 2020, og vi mÄtte have bisÊttelsen udenfor i bÄdklubben, idet det var for besvÊrligt at have sammenkomst inde.
Det blev dog en usÊdvanlig god stund. Begravelsen foregik pÄ min mands fÞdselsdag og unge venner spillede dejlig musik. Det sÊtter dog spor. Jeg er ikke vaccineret.
(2026.08.10)
****************************************************************************************
Historie nr. 4
Jeg husker tydeligt, at jeg ikke ville have min anden vaccine pÄ grund af, at min bindevÊvs-lidelse blev meget forvÊrret kun en uge efter den fÞrste vaccine.
Men min lĂŠge fortalte min mand, at hvis jeg ikke tog den anden vaccine, kunne jeg risikere at dĂž af corona.
Jeg havde corona to gange, og jeg var indlagt den ene gang. Jeg var autoritetstro og tog derfor ogsÄ den anden vaccine. Jeg har fortrudt begge, og hvem ved om jeg var blevet sÄ syg uden vacciner⊠mÄske ikke.
Det er slut med vacciner nu og slut med autoritetstro. Jeg lytter til min intuition nu.
(2026.08.10)
****************************************************************************************
Historie nr. 5
Jeg var i lidt samme situation, som med historie 3. Dog sagde jeg og min mand begge fra i forhold til test, vacciner osv. Min mand blev dog som minimum nĂždt til at blive testet for, at kunne blive opereret (to gange).
Jeg mÄtte ikke komme med ind, sÄ jeg kunne sidde ved ham, da han skulle have sin fÞrste dosis immunterapi. Ej heller til den fÞrste store operation. Jeg valgte hurtigt at passe ham alene herhjemme, nÄr han ikke var indlagt.
Min mand fortalte historier fra, nÄr han var indlagt alene. Det var et cirkus med, hvad lÊger og andet personale mente, nÄr de havde ham pÄ tomandshÄnd. Oveni det hele blev bÄde min og min mands angst trigget.
Min mand var jo meget syg og vi fik et rekreationsophold pÄ hospice, hvor der var en enkelt medarbejder, som nÊrmest overvÄgede alle mine skridt. Det var rigtig trÊls.
Min mand gik bort hjemme hos os selv, og vi endte med at holde hans bisÊttelse udenfor vores hus pÄ en smuk solskinsdag i maj 2021.
Overordnet set sÄ syntes jeg, de fleste tog det pÊnt, nÄr vi sagde, at vi ikke ville testes, have vacciner eller bruge mundbind. Vi brugte dog visir, nÄr vi skulle pÄ hospitalet, mest for at undgÄ folks frygt.
(2026.08.10)
********************************************************************************************
Historie nr. 6
Jeg mÄ indrÞmme, at da vaccinerne kom, sÄ havde jeg en indre fÞlelse af, at noget var galt.
Jeg og min ene sĂžn tog ikke nogen af vaccinerne. Jeg har haft diskussioner om dette med familie og venner, og nogle tog afstand fra mig isĂŠr blandt venner.
Jeg fortalte min anden sĂžn, som har kone og bĂžrn, der hver har taget tre vacciner, at han en skĂžnne dag ville sande mine ord. Jeg diskuterer ikke med min nĂŠrmeste familie, da de betyder alt for mig.
Men efter den tid stoppede min tillid til alt inden for statens maskineri. Sygehuse, politi, medicinalindustrien osv. Nu undersÞger jeg alt, for at fÄ oplysninger om alt.
Jeg hĂ„ber, at mennesker snart Ă„bner deres Ăžjne, sĂ„ vi kan hjĂŠlpes med at lave en ny fremtid for os allesammen đ
(2026.08.10)
***********************************************************************************************
Historie nr. 7
Jeg vidste bare, at den vaccine skulle jeg ikke have. Jeg arbejdede som personlig respiratorisk medhjÊlp, og patienten og hans kone tog vaccinen og forventede alle andre ogsÄ gjorde det. Jeg blev presset og valgte at stoppe. Lige siden har jeg haft underbetalte lortejobs, men det har vel ogsÄ sin relevans. Det, jeg opdagede var, at det job jeg havde haft i to Är, var en kÊmpe lettelse at skille mig af med. Jeg var sÄ udmattet, sÄ jeg sÄ godt som sad i sofaen et Är og ikke rigtigt havde lyst til noget.
Min ene datter var skrĂŠkslagen for hjernevasken, og jeg blev udskammet.
Jeg har haft tyranner pÄ nakken hele mit liv, og det slutter nu. Nu er det mig, der bestemmer over mit liv.
(2026.08.11)
***********************************************************************************************
Historie nr. 8
Allerede i marts 2020, ved det fĂžrste og eneste pressemĂžde jeg har set i forbindelse med covid, undrede jeg mig. Et eller andet i min intuition sagde mig, at der var noget galt…
Som vi kom frem i forlĂžbet i 2020, vidste jeg med 100% sikkerhed, at situationen ikke var som vi blev fortalt. I medierne sĂ„ vi kun sĂ„kaldte “eksperter “, som alle havde den samme holdning. Hvor var debatten og diskussionerne, som normalt var til stede i krisesituationer?
Jeg begyndte at lytte til Gerd von Boschen, Astrid Stuckleberger m.fl. Personer, som jeg selv opfattede som rigtige eksperter, men som ikke mÄtte komme til orde i medierne. SÄ vidt jeg husker, begyndte jeg for alvor at dykke ned i kaninhullet i efterÄret 2021. Jeg tror ogsÄ, at det var pÄ det tidspunkt, at jeg havde de fÞrste konfrontationer.
FĂžrste hĂŠndelse var med min allerĂŠldste veninde. Hun er en veluddannet kvinde, som jeg aldrig tidligere har oplevet vred â hun viste en vrede sĂ„ voldsom, at det var lige ved at vĂŠlte mig omkuld. Jeg havde nĂŠvnt overfor hende, at jeg ikke havde taget den efter min mening genmanipulerende mRNAvaccine, og begrundet mit valg. Det fik hende til at eksplodere. INGEN, der ikke var vaccineret, skulle i nĂŠrheden af hendes familie, bĂžrn, bĂžrnebĂžrn osv.
En anden hĂŠndelse var ogsĂ„ med en veninde, hvor jeg ikke mĂ„tte deltage i en fejring af hendes fĂždselsdag. Alle gĂŠsterne havde stemt om det â var man ikke vaccineret, sĂ„ var der adgang forbudt. Men den mest hĂ„rrejsende bemĂŠrkning fra hendes mund var, at hun hĂ„bede, jeg blev alvorligt syg og indlagt med covid đ
Jeg meldte mig ud af den danske folkekirke i december 2021, da der blev forlangt coronapas for at komme ind i Guds hus. Gad vide hvad min farfar, som b.la var provst/kirkeminister og som har dĂžbt, konfirmeret og viet mig. ville have sagt.
Jeg har mange flere historier, men min egen krop er mÊrket af de sidste 6 Är. Jeg dÞjer med ballonknÊ, og blev for nyligt bragt med helikopter til sygehus for at fÄ en hjerteoperation, og jeg stÄr overfor at skulle have endnu en operation.
Men heldigvis lever jeg, selvom det var tĂŠt pĂ„ at gĂ„ grueligt galt fordi, jeg ventede for lĂŠnge đ
(2026.08.11)
***********************************************************************************************
Historie nr. 9
Jeg tror selv, jeg er sluppet uden sÄr, fordi jeg stÄr sikkert i mig selv og har stor organisatorisk og psykologisk indsigt kombineret med sans for manipulation, sÄ jeg har kunnet se spillet og, hvorfor mennesker har reageret, som de har gjort.
Konkret har jeg en bror, der ikke vil se mig og mener, at jeg burde straffes hÄrdt for mine holdninger, og en anden bror, der ikke Þnsker at vÊre facebookven med nogen, der stÞtter Trump. Jeg er blevet unfriendet af en rÊkke mennesker, og har haft ubehagelige diskussioner med mennesker, der aggressivt forsvarer den virkelighed, de ser som sand.
Under min uddannelse som organist blev jeg forbudt at Þve i sognets kirke, og nogle af mine lÊrere var bange for mig som uvaccineret. Det sidste gjorde ondt. Jeg har ogsÄ spoleret en familiefest, fordi jeg nÊgtede at lade mig teste.
Den positive side er, at jeg i forÄret 2020 fik mange nye venner og med dem kom indsigter, jeg ikke ville vÊre foruden.
(2026.08.11)
***********************************************************************************************
Historie nr. 10
I 2019 var jeg vÄgnet op for 9/11 bedraget og havde blandt andet lyttet til, hvad David Icke kunne fortÊlle. SÄ da vi kom til starten af marts 2020, skrev jeg et blogindlÊg om, hvad nu hvis den virus, der tales om, ikke helt er, som vi er blevet fortalt.
De efterfÞlgende 6 Är har jeg brugt mit liv pÄ at skrive opslag, hvor jeg delte informationer i et forsÞg pÄ at vÊkke folk. Jeg har skrevet opslag, som kunne hjÊlpe folk i deres sidelÞbende spirituelle udvikling. Og jeg har skrevet andre opslag for at stÞtte de mennesker, som var i samme situation som mig. Der har vÊret perioder, hvor jeg brÊndte ud, men ellers er jeg forsat med daglige opslag, delinger og informationssÞgning.
Jeg forsÞgte at vÊkke alle omkring mig, inklusive familien. Det resulterede i, at jeg stressede alle omkring mig, og deres syn pÄ mig udviklede sig i retning af, at jeg som minimum var mÊrkelig, men i nogens Þjne fuldkommen havde tabt sutten. SÄ i 2021 begyndte jeg at trÊkke mig fra alle sociale sammenkomster.
Min mand blev hijacked af en af WHOâs lĂžgne, vi flyttede fra hinanden og blev skilt. Jeg var magteslĂžs i forhold til mine Ăžkonomiske forhold, og jeg mistede alt pĂ„ nĂŠr min lejlighed. Jeg ser nĂŠsten ingen fra familien og har bĂžrnebĂžrn, jeg ikke ser/har set.
Jeg har forsÞgt at holde hovedet koldt i alle situationer og prÊsenteret fakta i alle debatter, jeg er indgÄet i. Alligevel er jeg blevet mÞdt med utallige grimme og nedladende kommentarer. Jeg har i alle Ärene insisteret pÄ at sÞge efter og finde sandhederne, og har kunne underbygge alle mine argumenter med links og henvisninger.
Jeg har ikke kontakt til nogen af mine venner mere, og ingen i min familie hÞrer pÄ mig for alvor. For nyligt skrev jeg et langt brev til den tÊtteste del af familien, hvori jeg beskrev, hvad jeg kÊmpede for og, hvordan det fÞltes, at familien levede sit sociale liv videre uden mig. Det Êndrede ikke noget.
Men, nÄr jeg kigger tilbage over Ärene siden 2020, sÄ er der ikke noget, jeg har fortrudt. Der har vÊret meget, der har gjort ondt pÄ mig og andre, men der er ikke noget, som jeg ville eller kunne have gjort anderledes. Jeg kan stÄ inde for ethvert valg, jeg tog og ethvert opslag, jeg skrev.
Jeg ved dybt forankret i mit hjerte, at jeg var med til noget vigtigt og, at det snart vil gĂ„ op verden đ€
(2026.08.11)
***********************************************************************************************
Historie nr. 11
Min oplevelse af corona Ärene, blev for mig en periode, hvor noget helt grundlÊggende blev sat pÄ spil: retten til selv at bestemme over mit eget liv og min egen krop.
Jeg forsĂžgte aldrig at overbevise andre om mine holdninger, men da “vaccinen” var pĂ„ vej, Ăžnskede jeg blot, at mennesker skulle kunne trĂŠffe deres egen beslutning pĂ„ et oplyst grundlag. Det var presset og tvangen, jeg reagerede imod. Derfor deltog jeg blandt andet i demonstrationer mod epidemiloven.
PÄ det tidspunkt sad jeg selv i kÞrestol i mere end et halvt Är pÄ grund af en brÊkket ankel, men tog alligevel til demonstration med benet i gips og pÄ krykker. PÄ mit arbejde ville de tvinge mig til at tage en test, fordi jeg tog til demonstration. Jeg ville ikke have en PCR-test og blev derfor isoleret fra de andre, fik mad gennem en sluse og skulle bruge mit eget toilet. Da kviktest kom, indvilligede jeg i to for at fÄ afsluttet isolationen. De var negative, men da jeg kom ud, oplevede jeg stadig, at folk sÄ pÄ mig, som om jeg var den stÞrste smittebombe.
Jeg endte med at holde mig hjemme i omkring to Är. Ikke fordi jeg var bange for sygdommen, men fordi jeg ikke var vaccineret, ikke Þnskede PCR-test og derfor ikke havde coronapas. Jeg kunne ikke gÄ pÄ restaurant, vÊrtshus, i biografen eller rejse, og var dermed afskÄret fra store dele af det sociale liv.
Jeg husker stadig min lille nevĂž, dengang omkring tre Ă„r. Han fortalte om alle de voksne med masker i bĂžrnehaven og stoppede pludselig: âMoster Mette, du har ingen maske pĂ„.â Jeg svarede: âNej, moster Mette behĂžver ikke at have maske pĂ„.â Et lille Ăžjeblik, men det gjorde dybt indtryk pĂ„ mig. Stakkels alle de bĂžrn.
Det svÊreste bagefter var at finde tilbage til et socialt liv. Det emne, der brÊndte sÄ voldsomt inde i mig, var samtidig blevet et emne, jeg ikke kunne tale med hvem som helst om. Hvis jeg ville have et nogenlunde normalt liv, mÄtte jeg tie om det. OgsÄ i familien satte det spor. Mine forÊldre og to af mine tre sÞskende tog vaccinen, og jeg var sÄ bange for, at de skulle dÞ.
For nylig endte jeg igen i et skĂŠnderi med min lillebror. Han rĂ„bte af mig, men sluttede med: âMen jeg elsker dig alligevel.â Jeg ved godt, hvad der ligger mellem linjerne, og det gĂžr ondt. Det er ogsĂ„ derfor, jeg har skrevet et langt brev til ham â sĂ„ han en dag, nĂ„r han har tid og overskud, kan lĂŠse det og mĂ„ske forstĂ„, hvorfor jeg reagerede, som jeg gjorde.
Jeg havde altid tÊnkt, at jeg var glad for ikke at bo i USA, hvor mennesker kunne vÊre sÄ splittede over politik. Og sÄ oplevede jeg pludselig, at vi i Danmark fik vores egen splittelse. Ordet samfundssind, som Mette Frederiksen brugte, kom for mig til at fÞles som et helvede, fordi mange mennesker pludselig fÞlte, at de kunne vÊre politibetjente over for mig. Den gik ikke.
Solgte ogsÄ mine ting, sagde lejlighed op og boede i campingvogn en sÊson, fordi jeg syntes, at verden var af lave.
Og mĂ„ske er noget af det, jeg selv er mest stolt af: Jeg er en rĂždhĂ„ret, hidsig stenbuk, men jeg bevarede min ro. Jeg gik ikke i konflikt. Jeg fortsatte mit liv â pĂ„ mine egne prĂŠmisser.
(2026.08.11)
***********************************************************************************************
Historie nr. 12
I coronatiden var der fest i min andelsboligforening. Jeg fik SĂ mange skĂŠld ud for at deltage som uvaxet!
(2026.08.11)
***********************************************************************************************
Historie nr. 13
Under covid har jeg vÊret nÊrmest isoleret, idet folk har taget afstand fra mig som uvaccineret. Jeg kan huske, at min bedste veninde nÊsten ikke turde give mig et hÄndtryk. Hun sagde en dag til mig, at nu er JÞrgen (en ven) ogsÄ vaccineret, sÄ nu kan han og jeg give hinanden et kram. Det sved virkelig i mit hjerte
To af mine bĂžrn har taget afstand fra alt, hvad jeg sagde om covid, og alt hvad jeg sagde om Trump. De frabad sig yderligere information og sagde: “Hvilken verden lever du i?”. Jeg stoppede med at fortĂŠlle om mine holdninger, og holdt min mund, nĂ„r de selv talte om covid og Trump.
Jeg har desuden haft en oplevelse, hvor jeg blev kontaktet om, hvorvidt jeg ville overtage en ĂŠldre hund. Da jeg Ă„bnede dĂžren, spurgte den kvindelige ejer straks: âEr du vaccineret?â – âNejâ sagde jeg roligt, hvorefter hun lĂžb hen til sin mand, der sad i en Ă„ben sportsvogn med hunden, og sagde: âHun er ikke vaccineret!â. Men ind kom de da, de ville jo af med hunden. I enden blev dog ikke til noget, for den kvindelige ejer ville komme og besĂžge hunden regelmĂŠssigt, og det ville jeg ikke vĂŠre med til.
Jeg vil slutte af med, at isolation igennem fem Ă„r har sat sine spor. Jeg er blevet “eneboer”.
(2026.08.11)
***********************************************************************************************
Historie nr. 14
Jeg blev udelukket fra en kortklub, fordi jeg hverken ville vaccines eller testes. Jeg blev dog ikke udelukket fra juleaften med mine bĂžrn. â Du har jo haft coronaâ, sagde de. Ja, jeg var syg en uge. Blot lidt hovedpine og tog Influron for at afhjĂŠlpe symptomerne.
Jeg kender kun to, der ikke er vaccineret. Til gengĂŠld kender jeg flere, der er dĂžde, og flere med bivirkninger som for eksempel helvedesild.
Min svigerinde blev gul over hele kroppen og gik bort i lĂžbet af 14 dage.
(2026.08.11)
***********************************************************************************************
Historie nr. 15
Min historie begynder den eftermiddag, da landet bliver lukket ned. Jeg fĂžlte, at tingene ikke rigtige og alt inde i mig, sagde nej.
Jeg prĂžvede at sige det til kollegaerne, venner og familie, og alle syntes, at jeg var “skĂžr”. Jeg mistede pĂ„ den bekostning min aller bedste veninde, og jeg mĂ„tte efterfĂžlgende ikke besĂžge hendes bĂžrn đą
Jeg fĂžlte, at jeg stod helt alene og, at det kun var mig, der havde det sĂ„dan. Jeg har siden fundet ud af, at jeg ikke var alene â men jeg fĂžler mig stadig alene.
Jeg fÞler ikke, at mennesker ser, hvad der egentlig foregÄr.
(2026.08.11)
***********************************************************************************************
Historie nr. 16
Min fortÊlling handler om min og familiens oplevelser med vores mor, som jeg passede, da hun var angst for at vÊre alene. Hun bestemte selv pÄ et tidspunkt, at hun var klar til at komme pÄ plejehjem. Vi fandt et godt plejehjem til hende efter, at vi havde ledt i over ét Är.
Hun fik en plads, og flyttede ind i januar 2020. Det gik godt, og hun var selvhjulpen, selvom hun var blevet 93 Ă„r.
Den 11. marts 2020, da nedlukningen kom, fik min mor et chok. Hun mĂ„tte ikke forlade sit vĂŠrelse, og hun skulle spise alle sine mĂ„ltider pĂ„ vĂŠrelset. Vi ringede sammen hver dag, og hun spurgte os: âHvad har jeg dog gjort ved jer, siden I ikke kommer og besĂžger mig mere? I stĂ„r bare udenfor dĂžrenâ
For ja, vi mĂ„tte nemlig ikke komme ind. NĂ„r jeg kom med forskellige ting, som hun manglede â for eksempel creme, chokolade, blomster mv., sĂ„ skulle det hele sĂŠttes uden for indgangen. SĂ„ kom der en plejer og hentede varerne, som sĂ„ blev afleveret til min mor, nĂ„r plejehjemspersonalet havde tid til at spritte tingene af.
En eftermiddag ringede plejehjemmet og sagde: âDin mor er meget syg, og vi syntes, du skal komme. Men du mĂ„ hĂžjst vĂŠre i vĂŠrelset i 10 minutter, og du skal ifĂžres heldragt, visir og mundbindâ.
Dagen efter klokken 22.00 ringede de fra plejehjemmet igen og sagde, at jeg nok skulle komme med det samme. Jeg var ved plejehjemmet ca. 30 minutter efter, men skulle gÄ om ad bagvejen og igen ifÞres heldragt, visir og mundbind. Da jeg nÄede frem til vÊrelset, var hun gÄet bort 5 minutter forinden.
Dagen efter, da bedemÊndene kom, holdt de med bilen udenfor plejehjemmet og tog beskyttelsesdragter og visir pÄ, sÄ det lignede, de var i rumdragter. Vi mÄtte stadig ikke komme ind pÄ plejehjemmet og tage afsked med vores mor.
Til hendes bisĂŠttelse i kirken, mĂ„tte vi hĂžjst vĂŠre 16 personer – det fĂžltes sĂ„ forfĂŠrdeligt.
Min sÞster dÞde samme Är. Hun var dement og var ogsÄ pÄ plejehjem. PÄ plejehjemmet tvangsvaccinerede de beboerne, og da min sÞster fik den fÞrste vaccination, var hun nÊrmest bevidstlÞs.
Da hun efterfĂžlgende var klar til at kunne sidde lidt op i en lĂŠnestol, fik hun den anden vaccination og dĂžde kort efter. Jeg fik fortalt af en plejer, at der var mange beboere, der var blevet meget syge af vaccinerne.
Imens min sÞster var syg under nedlukningen, mÄtte vi snige os ind til hende bagom bygningen og ind ad terrassedÞren, sÄ ingen sÄ os. Det var et forfÊrdeligt Är.
Jeg selv var sÄ dum at fÄ tre vaccinationer, og fik sÄ ogsÄ en leverbetÊndelse med efterfÞlgende indlÊggelse pÄ hospitalet. Jeg er faktisk bÄde vred og ked af det pÄ samme tid.
(2026.08.11)
***********************************************************************************************
Historie nr. 17
Jeg har altid fĂžlt mig lidt udenfor samfundet og underligt utilpasset, selvom jeg pĂ„ overfladen nok sĂ„ ud til at passe fint nok ind. Jeg fĂžlte og troede, at det var mig, den var helt gal med; havde aldrig fĂ„et tanken, at det mĂ„ske var samfundet. At det sĂ„ at sige var verden, der var “fucked up”! đ
Jeg var nok almindelig godt og grundigt autoritetstro med hensyn til sy(-g)stemet â herunder lĂŠger, medier mv., men den tro blev gudskelov grundigt gennemrusket, da “Cirkus Corona” begyndte i marts 2020.
To kvinder, som jeg respekterede, prĂŠsenterede mig for begrebet sĂžlvpapirhat og for serien Fall of the Cabal – og tak for det. For sĂ„ blev min blinde tillid til sy(g)stemerne omvendt til sund skepsis!
Selvom det pĂ„ mange mĂ„der VAR dybt chokerende at opleve det bedrag og den manipulation, som verden blev og bliver udsat for, sĂ„ var det en stor Ă„benbaring og gave at fĂ„ Ăžje pĂ„, at verden VAR “fucked up”, og at jeg nok ikke var sĂ„ dum eller forkert endda. Det giver frihed og hĂ„b at lĂŠre sandheden at kende (Johannesevangeliet 8:32: “I skal lĂŠre sandheden at kende, og sandheden skal gĂžre jer frie”).
Men derfra begyndte min lille verden da ogsÄ at komme i turbulens, skal jeg da love for! Jeg havde to jobs, og pÄ det ene blev jeg set pÄ som en, der var pÄ vej helt ude ad en (forkert) tangent (og det var nok en af de sorte og i mol!) Mine kolleger var meget bekymrede for mig pÄ grund af min skepsis for vaccinerne og min manglende foragt for Trump.
Jeg blev kaldt asocial – hvilket jeg ikke er – da jeg ikke ville testes fĂžr en julefrokost, hvilket medfĂžrte, at jeg ikke kunne komme med. Dem om det! Aldrig ville jeg da testes for at komme pĂ„ restaurant! En god venindes store fĂždselsdag mĂ„tte jeg ogsĂ„ melde fra til af samme grund.
PĂ„ Facebook blev jeg, som sĂ„ mange andre, “unfriended” af sĂ„ mange “venner”, og der kom sĂ„ mange nedladende kommentarer, ikke mindst fra akademisk hĂžjt uddannede mennesker.
PĂ„ mit andet deltids arbejde blev jeg fyret Ăžjeblikkeligt, da jeg ikke havde taget vaccinen og heller ikke ville testes fĂžr hver arbejdsdag.
At skulle samle sig mod til at gĂ„ ud og handle eller gĂ„ pĂ„ biblioteket – fordi jeg ikke bar maske – og vĂŠre mentalt vĂŠre forberedt pĂ„ at blive overfuset, havde jeg ALDRIG forestillet mig kunne ske!
Vi var en faktisk ret stor gruppe mennesker, som mĂždtes jĂŠvnligt i den fĂžrste tid i 2020/21, hvor vi alle fĂžlte, at vi var “samme sted” – altsĂ„ vĂ„gne overfor det, som skete, og det var mig en stor stĂžtte. Det allervĂŠrste var dog, at to af mine bĂžrn, som var delvis voksne, blev vaccineret. Jeg forsvor, at jeg ville gĂžre alt for, at de ikke skulle tage vaccinen, men da vaccinerne blev rullet ud, sĂ„ var det ikke i min magt at bestemme over bĂžrnenes valg. Jeg beder til, at de ikke har taget skade.
Det er som om, at der kom splittelse i alle familier; ingen gik ram forbi. Men det sorte fĂ„r – som jeg pĂ„ en mĂ„de altid har fĂžlt mig som – var mĂ„ske ikke sĂ„ dumt endda. Og der har mĂ„ske netop vĂŠret brug for os sĂ„kaldte sorte fĂ„r i disse Ă„r siden 2020.
Mange af mine gamle relationer er faldet bort, og nye og skĂžnne er kommet til. Det bedste er, at jeg har mĂždt min mand!
Jeg bliver drĂŠnet af snak og samvĂŠr med mennesker, som er helt indsovset i ânarrativetâ, og forsĂžger at minimere mit samvĂŠr med dem.
Der er en sorg og en lĂŠngsel i mig, men ogsĂ„ hĂ„b og tro. Jeg takker Gud for at vĂŠre blevet vĂŠkket đ
(2026.08.12)
***********************************************************************************************
Historie nr. 18
Jeg havde en veninde, som jeg ansÄ som en god veninde. Hun skrev pludselig til mig, at jeg mÄtte Êndre mine holdninger, hvis vi fortsat skulle vÊre veninder. Det kommer sÄ ikke til at ske, og venskabet gik i stykker.
Min eks fik vores fĂŠlles bĂžrn vaccineret uden mit samtykke. Jeg hĂ„ber, at de ikke fĂ„r mĂ©n af de sprĂžjter đ
(2026.08.12)
***********************************************************************************************
Historie nr. 19
Tilbage i 2007 fik jeg brystkrĂŠft i en alder af 31 Ă„r. Jeg fravalgte systemets behandling, og alle troede dengang, at jeg var helt gak. (Jeg fik dog professionel hjĂŠlp af LĂŠge Claus Hancke)
Allerede dengang kunne jeg se, at medicinalindustrien var kÞbt og betalt. Og KrÊftens BekÊmpelse var absolut ikke interesseret i min solstrÄlehistorie.
I 2020 vÄgnede jeg for alvor op og fravalgte alle test og vacciner. Jeg arbejder til dagligt som lÊrer, og jeg kÊmpede for ungernes rettigheder til ikke at skulle masse-testes. Jeg prÞvede i et Är at rÄbe alle op, men nÄede frem til, at jeg lever mit liv, og de lever deres.
Jeg hjĂŠlper gerne, hvis folk spĂžrger, men ellers mĂ„ de for min skyld gerne leve i frygt og kontrol. Jeg oplever dog oftere og oftere, at folk fĂ„r Ăžjnene op, siger fra, gĂ„r nye veje mv. SĂ„ mon ikke at flere og flere gĂ„r nye vejeâŠ
Den unge generation gĂžr mere og mere oprĂžr mod samfundet kasser, hvilket jeg ser som positivt. Nu skal de bare lĂŠre at bruge deres oprĂžr fornuftigt og positivt đ
(2026.08.14)
***********************************************************************************************
Historie nr. 20
Min mand og jeg oplevede at blive talt hen over af familien, specielt i min mands familie. Vores udsagn og mening talte ikke, og vi blev ofte bedt om at tie stille. OgsÄ i andre sammenhÊnge, vi er bare for anderledes for dem.
Min mand ser sin familie er par gange om Ă„ret, men jeg er stoppet med at se dem. Min egen familie var rimelige omkring, at vi fravalgte vaccinerne, men pludselig blev de syge af den ene eller anden Ă„rsag og brugte en masse tid pĂ„ at fortĂŠlle os om det. PĂ„ et tidspunkt gjorde jeg klart overfor dem, at hvis de ville besĂžge os, sĂ„ var Ăžnsket om at tale om sygdomme, fravĂŠrende fra vores side. NĂŠste gang vi samledes, var der stille som i kirken đ€·ââïž
Langsomt gik det op for mig, at vores familier slet ikke kendte os rigtigt. De kendte sĂ„ at sige ikke vores dybeste sjĂŠlelig del, og de Ăžnskede heller ikke at lĂŠre den del af os at kende. De Ăžnskede os over pĂ„ deres âsideâ, sĂ„ vi var ligesom dem. Det takkede jeg nej tak til, og jeg har ikke set familien i 2 Ă„r, og det endte faktisk med at blive en lettelse. Jeg har dog stadig kontakt til mine/vores bĂžrn.
I kollektivet, hvor vi boede, blev vi udskammet, rÄbt ad, spyttet pÄ og konfronteret med manglende brug af maske og afspritning af hÊnder.
Min mand sad dengang en periode i kÞrestol pÄ grund af brud pÄ sit ben, og jeg ville pÄ et tidspunkt ikke gÄ alene i butikkerne af angst for at mÞde aggressive personer. SÄ vi pakkede gerne kÞrestolen helt ud af bilen, sÄ vi var parat til at gÄ ind og handle hurtigt og effektiv. Det var et slÊb uden lige.
Vi var pÄ hospitalet en del gange i forbindelse med min mands benbrud, og her blev vi voldsomt hÄnet for manglende vaccinering, og de Þnskede at vide, hvorfor vi havde taget dette valg. Vi svarede, at vi endnu ikke havde taget stilling til vaccinerne og, at det jo var frivilligt, om man ville tage dem.
For 3 Ă„r siden flyttede vi et pĂŠnt stykke vĂŠk fra vores tidligere “normale” omgivelser. Vi flyttede ud pĂ„ landet, og det var velsignelse for mig đ Herude er der nemlig mange, der ikke har taget vaccinen. Men sĂ„ er deres opvĂ„gning til gengĂŠld stoppet der.
Jeg og min mand interesserer os for Trump og engang, nÊvnte jeg et par ting, jeg syntes han havde gjort godt. Da fik jeg at vide, at jeg skulle pakke mine ting og flytte til USA, i stedet for at vÊre i Danmark og nasse pÄ et samfund, jeg ikke bryder mig om!
Der er simpelthen ikke plads til at vÊre uenig mere. Jeg har faktisk aldrig tidligere haft tillid til systemet, og har ofte vÊret en klods om benet pÄ dem, fordi jeg holdt pÄ mit og Êrligheden. Dette kan dog slet ikke sammenlignes med, hvad jeg har vÊret igennem siden 2020. For nu har jeg virkelig mistet tilliden til omverdenen, og har svÊrt ved at skabe kontakter/venskaber. Jeg er gÄet fra at vÊre ekstrovert, til at vÊre en introvert. Jeg trÊkker mig ofte i sociale sammenhÊnge. Har virkelig svÊrt ved at blive fortrolig med nogen.
Og jeg har faktisk tÊnkt tilbage pÄ en oplevelse, jeg havde i Moskva kort efter murens fald. Jeg skulle tage et billede af en smuk metrostation, og der kom en dame pÄ 50-60 Är ind i kameravinklen. Hun tog hÊnderne op foran Þjnene for at undgÄ at blive en fuld synlig del af mit billede og mÄske blive genkendt pÄ et senere tidspunkt. Det har slÄet mig, at den mistillid, som denne kvinde havde til verden efter et langt liv med kommunistisk undertrykkelse og overvÄgning, det minder mig om den tilstand, som jeg selv befinder mig i.
Jeg hĂ„ber det ĂŠndrer sig i den nye verden đđ
(2026.08.14)
***********************************************************************************************
Historie nr. 21
Jeg troede pÄ det officielle narrativ til at starte med, men jeg har mange hÞjreflÞjsvenner, som talte imod det. Og det var dem, der fik mig til at indse, at der var noget galt. Min chef pÄ arbejdet var meget lidt kritisk og faldt fuldstÊndig i vandet i forhold til den offentlige fortÊlling. Han gik rundt med gummihandsker bÊrende pÄ en spritflaske og sprayede blandt andet pÄ alt, der kom ind med posten. Og han ville ikke modtage noget, jeg gav ham i hÄnden.
Jeg fĂžlte mig meget alene, fordi jeg faktisk var den eneste i min omgangskreds, som ikke rigtig troede pĂ„ den officielle fortĂŠlling. Da sprĂžjterne kom ud, prĂžvede jeg at advare folk omkring mig, blandt andet min datter. Hun sagde: âMor, jeg gider altsĂ„ ikke at hĂžre alle dine konspirationsteorierâ
For nĂŠsten prĂŠcis fem Ă„r siden, pĂ„ mit barnebarns 13-Ă„rs fĂždselsdag, sidder vi ved fĂždselsdagsbordet. Nede i den ene ende af bordet taler de om, âat hun har selv valgt detâ⊠Jeg hĂžrer ikke sĂ„ godt, sĂ„ jeg mĂ„ lige spĂžrge, hvad er det hun selv har valgt? Jo, det var J____ pĂ„ 13 Ă„r, som skulle have den dagen efter. Vaccinen var det, som hun havde valgt âŠ
Da jeg kom hjem, grĂŠd jeg som pisket.
Jeg ringede til min eksmand (ikke min datters far) og vrÊlede i telefonen⊠han er den eneste, jeg har fÄet til at lade vÊre med at blive vaccineret.
En anden oplevelse, som jeg har haft, var sammen med min datters far. Jeg havde lovet at kĂžre ham til en kirurg, hvor han skulle have lavet en ambulant operation. Imens vi kĂžrer, sĂ„ siger han til mig: âDu kan jo ikke tillade dig at kramme ham (vores barnebarn), nĂ„r du ikke er vaccineretâŠâ
Der var jeg lige ved at smide ham ud af bilen..
Jeg flyttede vĂŠk fra Vestegnen, for at komme vĂŠk fra nĂŠre familierelationer og fordi, at der kĂžrte ambulancer og andre udrykningskĂžretĂžjer hele tiden. Mit hjerte hoppede op i halsen, hver gang jeg hĂžrte sirenerne.
Jeg er kommet til Bornholm for fire Är siden, og har her fundet flere venner, som ogsÄ er vÄgne.
I Ăžjeblikket har jeg en fornemmelse af en form for ro, der findes fĂžr, at nogle ting for alvor folder sig ud.
(2026.08.14)
***********************************************************************************************
Historie nr. 22
Jeg bor i en lille by med ca. 800 indbyggere. Inden coronaen var jeg med i en gÄklub, hvor vi mÞdtes hver 14. dag, og det fortsatte under coronaen. Meget hyggeligt og meget forskellige mennesker. Det var ofte mig, der arrangerede turene. En dag, hvor jeg havde arrangeret turen, var der kun 3, der kunne komme med. Inden vi skulle afsted, blev jeg ringet op af en af deltagerne. Hun sagde, at hun og en person mere, ikke skulle med mere. Vi var to tilbage, og vi tog afsted alligevel.
SÄ blev jeg inviteret til en 75-Ärs fÞdselsdag hos et af medlemmerne fra gÄklubben, og jeg undrede mig godt nok over, at en af de damer, der plejede at vÊre med, ikke kom. Ingen sagde dog noget.
Min mand gik pĂ„ det tidspunkt til kortspil hver tirsdag, og en af deltagerne spurgte min mand om, hvorvidt han var vaccineret – for denne mand var bekendt med, at jeg ikke var vaccineret. Manden fra kortklubben og hans kone ville nemlig ikke vĂŠre sammen med uvaccinerede mennesker. Jeg har aldrig lagt skjul pĂ„, at jeg ikke er vaccineret. Denne mand, som er tidligere udĂžvende lĂŠge i byen, er en bekendt af hende, der ikke kom til fĂždselsdagen.
Min mand var pÄ det tidspunkt vaccineret én gang (han tog senere ogsÄ det andet stik). Jeg fortalte min mand om kvinden, der ikke var dukket op til fÞdselsdagsarrangementet, og han kunne jo sÄ bekrÊfte min mistanke om, at det skyldtes min manglende vaccine.
Jeg fornemmede efterhÄnden en stemning omkring mig, hvor jeg stille og roligt blev frosset ud, selvom ingen sagde noget hÞjt til mig.
Jeg meldte mig ud af gÄklubben, og hen ad vejen er den blevet oplÞst. à ret efter blev jeg igen inviteret til fÞdselsdag hos samme kvinde, og jeg endte med at sige nej tak. Jeg kunne ikke holde ud at se pÄ de mennesker mere.
En af vores nĂŠre venner blev 75 Ă„r, og ĂŠgtefĂŠllen fortalte i god tid inden, at det kun var naboerne, der var inviteret. Jeg gik derover pĂ„ hans fĂždselsdag med 2 flasker vin, og da jeg kom, beklagede de begge to, at jeg og min mand ikke skulle deltage. Jeg kommenterede med, at det var dem, der bestemte, hvem de inviterede â men det hang jo i luften, at grunden til, at vi ikke var inviteret, var min manglende vaccinering. Nu hvor jeg skriver det her, sĂ„ fĂžler jeg mig lidt barnlig. I situationen var jeg bĂ„de vred og skuffet. Nu synes jeg, de er latterlige, og jeg taler minimalt med dem. Jeg mĂ„ sĂ„ ogsĂ„ sige, at jeg ikke savner at snakke med dem. Jeg synes simpelthen, de er for dumme. Og det er jo ikke pĂŠnt at sige, at andre mennesker er dumme. Men det er bare sĂ„dan, jeg har det.
Min mand forstod heller ikke, at jeg ikke ville vaccineres, og vi kunne nÊsten ikke tale sammen. Jeg havde det sÄ svÊrt, at jeg overvejede at flytte. Min mand undlod at tage den 3. vaccine, og sÄ var det som om, at faldt der ro pÄ. MÄske orkede jeg heller ikke konflikten mere.
I min familie har min bror fÄet Alzheimers, min svoger er dÞd af leukÊmi, en anden bror har fÄet kol. Jeg har kendskab til mange, der har fÄet krÊft eller er blevet demente.
Jeg vil til sidst gerne tilfĂžje, at min sĂžsters samlever igennem 11 Ă„r blev indlagt med en blodprop i hjertet i forĂ„ret 2021. Hun mĂ„tte ikke besĂžge ham pĂ„ sygehuset, selv om hun ville lade sig teste. Han dĂžde ugen efter, og de snakkede kun sammen i telefonen. Ved bisĂŠttelsen mĂ„tte ingen bĂŠre kisten. Den blev kĂžrt pĂ„ en rullevogn…. Der mĂ„tte desuden kun vĂŠre et vist antal i kirken, sĂ„ hun skulle vĂŠlge, hvem der deltog.
Den omgang âsuppeâ, det hele var, har fĂ„et mig til at foretrĂŠkke mit eget selskab. Jeg nyder arbejdet i haven og i huset, og nyder i det hele taget vĂŠre mere kreativ. Og det jo et meget godt udbytte.
(2026.08.15)
***********************************************************************************************