I går skrev jeg et opslag om, hvem som skal regere os i fremtiden. Deri nævnte jeg selvstyrende lokalsamfund, som en del af fremtiden, hvorfra lokalregering og lokalstyring skal udspringe fra.
Når nye typer lokalsamfund bliver mulige, så skyldes en teknologisk udvikling, der f.eks. omfatter:
- Fri og ren energi efter Nikola Tesla principper, som gør, at små lokalsamfund ikke behøver at blive bundet sammen med net, rør, ledninger mv. for at få energiforsyninger. Energien trækkes direkte ud fra energien, der er i luften omkring os og rummet over os.
- Denne fri energi muliggør lokal madproduktion på en helt ny måde, hvorfor lokalsamfundene ikke længere vil være afhængig af centrale supermarkedsgrossister.
- MedBeds lokalt placeret, der giver helt nye behandlingsmuligheder og derfor ikke kræver, at vi rejser langt for at nå supersygehuse.
- Starlink internetadgang, som skaber universel digital adgang til ’alt’ udenom internetudbydere mv.
- Antigravity teknik kombineret med fri Tesla energi gør, at vi kommer til at kunne transportere os på enklere måder, uden at være bundet op på store centrale lufthavne, togstationer mv.
- Replikatorer, som er en slags 3D printer/kopimaskine, som også kan kopiere flere slags materialer.
- Og så er der selvfølgelig Quantum Finansiel System som vil muliggøre pengetransaktioner uden banker som mellemled, og GESERA som vil skabe helt nye regler for skatteopkrævning mv.
På det fysiske plan, vil vores liv altså blive helt anderledes, idet vi ikke skal bruge enorme personlige ressourcer på at opretholde livet og skaffe os materielle goder.
Vi står altså overfor at kunne skabe små selvstyrende lokalsamfund på helt nye måder, men er det muligt for os at trives i sådanne samfund? Kan vi holde hinanden ud? Kan vi blive enige om at styre og regere lokalsamfundet?
Vi skal ikke kæmpe om ressourcer, når vi skal regere lokalsamfundet, hvilket jo ellers er det, som optager de fleste lokale eller centrale administrationsenheder for tiden. Så de ting, der er tilbage at forholde sig til, vil være noget helt andet.
Hvis du tilhører en af dem, der har bakket op om ansigtsbeskyttelse, afstand, sprit, pas mv. så er du en af dem, der lige nu gør, at jeg ikke kan leve mit sociale liv. Jeg kan ikke komme i biograf, ud og rejse og heller ikke ud og spise ret mange steder. Når sandhederne afsløres, så vil det stå klart, at det du bakkede op om, slet ikke er det, du troede det var. Og så har du brug for min tilgivelse. Når alt det, du beskyldte mig for, viste sig slet ikke at passe, så har du brug for min tilgivelse. Når det går op for dig, at meget af det jeg sagde var rigtigt, og at jeg sagde det for, at du skulle få større indsigt. Så vil du burde føle skam og føle brug for tilgivelse.
Når du står overfor mig og har brug for min tilgivelse, så har jeg brug for at lære at tilgive og lære at give slip på bitterhed og vrede. Jeg har brug for at slippe lysten til at sige: Hvad sagde jeg! Og jeg skal acceptere og forlige mig med, at jeg for en periode fik frataget magten over mit eget sociale liv.
Vi har alle mange følelser vi skal igennem før, at vi er i stand til at leve sammen i nye lokalsamfund og kunne sidde i fællesskab og blive enige om tingene. Vi har brug for en forsoningsproces, som altid følger i kølvandet på verdenshistoriens store kriser. Vi har brug for at nå hinanden igen og blive glade for at være tæt på hinanden igen uden at være bange for hinanden. Og vi har brug for at kaste os ud i nye typer samtaler, hvor vi indrømmer, at vi måske tidligere var dårlige til at lytte og bygge bro men, at vi vil gøre vores bedste fra nu af.
Og vi vil forstå, hvor vigtige roller vores følelser har for at kunne tilgive og komme videre. Og derfor vil vi alle forstå, hvor vigtigt vores indre arbejde er, hvad enten vi taler om meditation, følelses- og energiarbejde eller lignende typer indre processer.
Dette scenarie kan vi lade være vores håb 🤍