I øjeblikket oplever jeg, at mange mennesker er i en venteposition. Nogle venter på, at v@ccinen skal virke så, at de får deres gamle liv tilbage. Nogle venter på, at virvsmut@tionerne skal forsvinde fra verdens overflade. Nogle venter på, at det afsløres, at Trump juridisk set stadig er mere præsident end Biden. Nogle venter på, at JFK (jr.) træder frem og redder verden. Nogle venter på, at Mette F. stilles for en rigsretssag.
Alle venter på et eller andet.
Energien i verden er spændt til bristepunktet.
Verden er ved at blive født på ny. Men intet individ bliver født på ny, uden at gå igennem en indre fødsel. Hvert ENESTE menneske skal igennem en ENERGIMÆSSIG fødsel, ingen bliver født af andre end dem selv. Og alle, som har prøvet at føde et barn, ved hvordan det føles at føde. Det er ikke nemt. Det smerter og er lidelsesfuldt, når man føder en fysisk lille krop.
Den fødsel alle mennesker går igennem for tiden, er ikke en fysisk fødsel – men en energimæssig fødsel. Denne fødsel smerter ikke på samme måde, som fødslen af en fysisk lille krop gør. En energimæssig indre fødsels smerter er ikke det, som vi typisk betegner som fysiske smerter – det er energimæssige smerter.
Men sagen er, at vi alle er inkarneret i en fysisk krop, som består af fysiske ’byggesten’. Dette materiale giver os nogle omstændigheder, der er meget specielle til brug i arbejdet med udvikling af vores indre energier. Før vi fødes ind i en fysisk krop, er vi ren energi. Når denne energi rejser ind i den fysiske krop, skabes ideelle udviklingsvilkår. Men, al udvikling er udfordrende på en eller anden måde. Det er evolutionens DNA. Modgang skaber vækst.
Hvis du føler, at du venter på, at noget skal ske i dit ydre lige nu – så vær sikker på, at svaret og løsningen på det du søger – er inde i dig selv! Ikke i dit ydre.
Når du skal finde vej, til det du søger efter og venter på, så følg denne vej. Når du befinder dig i en situation hvor, at du venter på noget, så tænk ikke på hvad du venter på. Mærk i din krop, hvordan det føles at vente. Mærk om du er spændt, frustreret, irriteret, utålmodig, vred e.lign. Mærk derefter, hvor denne følelse kan mærkes i din krop. En følelsesenergi afgiver ALTID signaler i kroppen. Det er hele meningen med konstruktionen af det fysiske liv. Vores energi rejser ned i en fysiske krop og disse to elementer kommunikerer og arbejder sammen. Når du har fundet stedet i din krop hvor, at energierne afgiver deres signal, så brug nogle af mine øvelser fra min hjemmeside eller YouTubekanal til at komme videre med.
Du kan tænke lige så meget du vil over, hvad du venter på. Tanker bringer dig ikke igennem din indre energimæssige fødsel. Det er din krop og dine følelsesmæssige (astrale) energier, som vil bane vejen for, at du finder og føder det, som du venter på 🤍